Bådelauget Udsigten
Viemose Skov
Der kom en email!

Hej Stephen

Jeg sad her forleden dag og surfede lidt rund på nette angående smakkejoller.
Jeg kendte godt nok jeres eksistens, så jeg skulle lige kikke på jeres hjemmeside.
Jeg så bl.a. jollen Grethe der jo er tvilling til min (sådan ca.).
Måske har det interesse for jer at vide lidt mere om lige netop min jolle, så her er historien.

Jollen blev bygget af Chr. Pedersen 1962, hvilket fremgår af bilbrevet, til styrmand F. O. Lang.
Der var tale om en åben jolle med dam, udstyret med en 6 Hk Marstal 4-takt benzinmotor, type E ( E6)



Hr. Lang fik efter ønske sat et lille styrhus på jollen, placeret lige over motoren. Jollen skulle anvendes til fritidsfiskeri (garn) ud for Rungsted. Jollen blev derfor opmålt af statens skibstilsyn og registreret med kende bogstaverne K.61og navnet SWELL.



Købsprisen fremgår af regningen


Her slutsedlen


I oktober 1962 er jollen klar og i forbindelse med forsikring kan den besigtigelse, jævnfør ”Besigtelses - og vurderingsattest


Skrog og motor blev vurderet til 6600 kr. d. 3 oktober 1962. Pænt set i betragtning af at en håndværker havde en årsløn på ca. 21000 kr.


Her er så et billede af jolle og ejer i 1993 Rungsted havn.


Som det fremgår er jollen født med en lille mast, hvor der kunne være en mindre sejlføring bestående af et smakkesejl s samt en fog. Begge underdimensioneret. Jollen var tænkt som primær motordreven, eller hvis uheldet var ude så et par solide årer. En enkelt gang hvor motoren satte ud, måtte Hr. Lang og en ven ro hjem , medens fru Lang sad ved styrpinden. Det var lidt flovt for styrmand Lang har hans kone fortalt mig.

Desværre bliver Hr. Lang alvorlig syg og dør alt for tidligt. Konen magtede ikke at vedlige holde jollen og meget mod sin vilje måtte hun sætte den til salg. oktober 1996. Det gav problemer idet der var mange der var stærkt interesseret i at overtage jollen og ikke mindst dens plads i Rungsted havn. Underforstået at jollen skulle bane vej for en attraktiv bådplads i Rungsted havn. Herefter var jollens skæbne uvis.

Det passede ikke fru Lang så hun ville kun sælge jollen til en, der havde lyst til selve jollen og ikke pladsen.

Det blev så mig der købte jollen i februar 1997, og hjembragte den til en større renovering.
Her står den så, lige ankommet i min forhave.


Klar til at få fjernet plastic maling 20 lag lak, styrehus, bundmaling helt ind til træet for at se hvad der var inde bag ved herlighederne.

Bortbrænding af lak ol. samt skrabning tog sin tid. Dammen proppede jeg med træpropper og i lagde nye lærke bordere i bunden af dammen, med en gang trætjære og pakning som mellemlæg. Hele herligheden blev derefter nittet med kobbernitter. Det er er rart med en ”tør” dam til grej og et start batteri, idet jeg valgte at montere en dynastarter.

Styrehuset blev fjernet og erstattet med en passende motorkasse, Ny rorpind og agterdæk et par nye bundstokke, en rustfri tank kom der også til.

Maling er jo et stort problem, jeg valgte fra starten linoliemaling samt jernmønje blandet med trætjære og det har virket meget fint gennem alle årene. Lak er jo et stort problem, jeg har snart prøvet alle typer. Den bedste er vel nok Sigmas Linspar Yachtlak. Måske vil jeg udforske en ny mere elastisk lak i år, hm.

Her er resultatet i forsommeren 1997.
Mangler lidt kobber bundmaling


Motorkasse damlåg og agterdæk i eg.


Jollen bjærgede sig fint den sommer, dog var sejlføringen mere til pynt end gavn. Jeg blev dog optaget i TS som smakkejolle, med det nye navn Dagmar hjemmehørende i Brøndby.

Der måtte en ny mast og passende sejl til. Jeg gik i gang med at en søgen efter passende sejldimensioner.


Det endte med denne sejlplan, og så ind til Herluff Trollesgade 3 og købe sejldug tråd og i øvrigt aftale at sejlmageren ville sy de forskellige lig og øjer på når jeg havde syet sejlene færdig. Der gik så den vinter.

Masten, topstagen , skråstagen samt bogspryd hentede jeg i Grip skov hos en overordentlig flink skovfoged. ”Tag du bar de rødgrane du skal anvende”. Det bliv til lidt lange stammer, op på tagbagagebæreren på den dengang gamle Taunus og så hjem til Rødovre (ad små veje).

Stammerne lå fra oktober til februar med bark. Først derefter gik jeg i gang med en afbarkning. Lige inden der opstod små revner blev master og rundholt tildannet og smurt med gori, lindolie og en del lag lak.

Resultatet ses her, måske ikke helt optimalt. Der skulle lidt vind til at flytte jollen, og den drev en del på tværs.


Så hjem på græsplænen i efteråret 1999, og tænke over en dybere køl


160 kg bly fyldt i et rektangulært rør og lidt egetræ blev boltet op under den gamle køl.

Roret bliv ved den lejlighed øget lidt, og så en ny sæson

Ålborgjollen til højre forliste desværre, og Utzon-jollen til venstre var total overrigget, men et sjældent eksemplar, der desværre er gået til efter ejerens død.


Nu er omgivelserne lidt anderledes, glasfiber trænger sig på.




Motoren kører fint og det er jeg blevet mere og mere glad for. At sejle med sejl på gammeldags facon er sjovt men ret besværligt når man er alene ombord.


Den ser lidt forsømt ud, men det er nu ikke så galt. Støbejernet er med tiden blevet lidt sart. Forholdet cementit og grafit kravler stille og roligt mod grafittilstanden, har dog i tide skaffet en reserve motor nøjagtig magen til, bare for en sikkerheds skyld.


Jollen er stadigvæk i brug. Det er klart at alderen sniger sig ind på skroget (også jollens). Er ikke så tæt mere, jeg må snyde lidt med prof 10 ol. tætningsmidler. Der er også nogle borde som snart skal fornyes, det er jo hvad man kan forvente efter 50 år i søen.

Skulle I have lyst til at komme til Brøndby havn så ligger jollen det meste af sejlsæsonen på E- broen.

Jeg vil slutte af med at sige at vi (min kone Grethe og jeg) tog en tur (med bil) langs kysten og besøgte de små havne/ anløbsplads fra Bøgeskoven og ned til Kalvehave en gang i 1999 tror jeg. Vi så dengang nogle joller der med sikkerhed (mener jeg) stammede fra Viemose.

Chr. Pedersen havde en byggestil med brede borde og ikke for kraftige bundstokke. En let og elegant stil med et elegant spring.

I den forbindelse var vi faktisk ned på Chr. Pedersens dengang nedlagte bådværft. Mener ikke at I var startet på det tidspunkt vi var på stedet. Jeg husker at der lå (på land) en lidt større jolle som i den grad trængte til en kærlig hånd, men tydeligvis en Chr. Pedersen jolle.

Med venlig hilsen og god vind
Allan Kilde


Tilbage      Bådene      Forsiden