Bådelauget Udsigten
Viemose Skov
Bådebygger Torben Baltzar
19-4-2004
Som næstsidste arrangement i Laugets vinteraktiviteter havde vi inviteret Torben Baltzer og Søren Klinge fra Næstved til at komme og fortælle om vedligeholdelsen af gamle træfartøjer.

Torben er bådebygger og, erfarede vi, et omvandrende leksikon. Hvad han ikke ved om både kan stå på bagsiden af et frimærke. Vi havde kaldt aftenen 20 spørgsmål til professoren, og der blev stillet mange spørgsmål.

Torben kunne fortælle, hvordan vi kunne spare noget på den dyre bundmaling, hvordan klinker opførte sig, når de sad i planken, det være sig kobber eller rustfrit stål, og ikke mindst hvad der er vigtigt, når de klinkes, hvad spiger var og hvad man gjorde, når de skulle udskiftes o.s.v. Der var simpelthen ingen grænser.

Torben underholdt os i 3 timer og vi lyttede og vidste med os selv, at her var virkelig noget at lære. Vi var meget taknemmelige og vi håber, at vi kan overtale Torben til at besøge os en anden gang og øse af sin omfattende viden om både.

Tak til Torben for en uforglemmelig aften. Vi var i alt 8 incl. Torben og Søren.
Barner


Torben og Søren






Tilbage      Foto      Forsiden