Bådelauget Udsigten
Viemose Skov
Referat fra standernedhaling lørdag 4. nov. 2006.
Referat fra standernedhaling lørdag 4. nov. 2006.
Vi mødtes kl. 10.00 og skulle jo hale både op. Nu havde vi jo gjort det allerede om onsdagen, så opgaven var at få dem halet helt op, anbragt dem og få dem overdækket og fortøjet. Ligeledes blev plankestykkerne anbragt på plads, så alt kunne være klart til vinteren.

Folke med traktoren skulle også have været til stede, men han og Ilse blev i stedet inviteret til grillede pølser og pilsnere sammen med os andre. Bådene var jo halet op. Desværre gik det lidt anderledes, idet Folke dagen før meddelte, at hans farbror var afgået ved døden og kunne derfor ikke komme. Folkes farbror hedder Erik Petersen og var en god ven af Lauget. Vi kendte ham under navnet Fisker-Erik og tidligere holdt han til hos os ovre ved fiskerne. De senere år flyttede han sin fiskejolle til Balle og fiskede derfra. Han besøgte os tit og specielt John så meget til ham. Han bistod os ved udstillingen med genstande vi lånte, og vi nåede at få et interview. Han var altid munter og vi vil komme til at savne ham.

Tilbage til grillen. Da vi havde fået alt ship-shape blev grillen startet, men det krævede en udvidet kedelpasser-eksamen, hvilket ingen af os havde. Det lykkedes til sidst og der blev grillet på livet løs. Forinden havde formanden dog samlet os og ved en lille ceremoni blev standeren halet ned. Den havde været oppe for 2' gang og trængte til en fornyelse. Det blev Inge Byrge. Efter en masse hyggesnak under frokosten afsluttede vi endnu en gang en dejlig dag.




Tilbage      Forsiden