Bådelauget Udsigten
Viemose Skov
Åben hus på værftet søndag den 2. september 2012

Det er bådebygger Christian Petersen der opretter et værft for enden af vejen “Udsigten”. Vejen fører fra Viemosegade ved siden af den forhenværende Proms kemiske fabrik og ned til stranden, hvor der i forvejen ligger et fiskerleje. Det sker i 1929. Hvad der har fået Christian Petersen til at oprette et bådeværft netop på dette sted, kan der kun gisnes om. Vi ved, at fiskerne på den anden side af vejen betalte årsleje til Petersgård Gods. Lejen udgjorde 2 kr. pr. år. Der har højst været 7 fiskere tilknyttet fiskerlejet. Det var en af forudsætningerne for at leje. Arealet, tilknyttet værftet, er mindre end fiskernes, så det har sikkert ikke været mere end 2 kr. pr. år. Dette, tillige med, at der på det tidsupunkt var rigeligt med fisk i området, og mange havde behov for mindre fiskejoller. Det har sikkert ikke været en tilfældighed, at det blev netop her. Petersgård Gods var på daværende tidspunkt ejet af Ida Marie Suhr, som i forvejen var kendt for sit sociale engagement, specielt i hendes eget område. Det første værft her bestod i virkeligheden kun af et halvtag eller skur. Fisker Erik Petersen fortalt, at ved lidt større både stak hele stævnen udenfor.

Christian Petersen og senere hans søn, Ejvind Petersen, har bygget omkring 550 fartøjer i deres tid. Det må siges at være et betragteligt antal. Hvad angår størrelsen af bådene ved vi, at de største har været 28-30 fod (8-9m). Det var store både dengang og har sandsynligvis været drivkvaser. De mindste både kan vi kun gætte på, men der er ingen tvivl om, at Christian Petersen og senere Ejvind Petersen har bygget, hvad kunderne ville have, det kan meget vel have været små robåde på en 7-9 fod (2-3m). Da Christian Petersen dør, overtager Ejvind Petersen værftet og fører faders arbejde videre. Sent i forløbet, det vil sige omkring midten af 1960erne, vinder glasfiber indpas og så er træjollernes tid forbi.

I 1990 sker der noget, som gør, at værftet overlever til vor tid. Arkitekt Jes Kroman, som kender værftet og bådene fra sin tid som registrator af både og andre

historiske maritime forekomster i Storstrøms Amt, får en opgave fra Næstved Museum om at restaurere en 2-smakke jolle. Det gør han i sin fritid sammen med Jan Skakon fra Fakse Ladeplads og Christian Frølund fra Præstø. Jes Kroman, som er arkitekt MAA med speciale i skibsopmåling ved Vikingeskibsmuseet hos Morten Götske, må betegnes som projektansvarlig. Jan Skakon er lærer og som bådebygger, autodidakt eller selvlært. Projektet med 2-smakkejollen skrider planmæssigt frem. Men på et tidspunkt kan de tre ikke afse mere tid til dette projekt. Den 18 fods 2-smakkejolle “Anne” fra Karrebæksminde blev tilbageleveret til Næstved Museum.

Her springer vi lidt i historien. På Kalvehave Havn havde en gruppe mennesker fundet sammen og dannet “Træskibslauget” og havde erhvervet en båd, “Lodsen” af Rågø, med henblik på restaurering og tilbageføring til det oprindelige. Imidlertid opstod der divergenser som medførte, at en gruppe på 5 personer ikke kunne leve med de opstillede præmisser og besluttede selv at forsøge at danne et laug, hvis vigtigste formål var at dokumentere kystnært fiskeri i Storstrøms Amt. Til den stiftende generalforsamling, hvor også Jes Kroman deltog, foreslog Jes Kroman, at vi overtog bådeværftet og førte det videre som Bådelauget “Udsigten”. Dermed kunne vi opfylde vores formålsparagraf og samtidig bevare et bådeværft, som strakte sig helt tilbage til 1929. Derved blev det.


Inden værftet skulle vises frem på dagen for Åbent Hus måtte der rydes ud sådan at der ville være plads til gæster.




Der blev også kigget på de både som lå i vandet på åbent hus dag.


Der blev også kigget på de både som ventet på turen ind i værftet.




Tilbage      Forsiden