Bådelauget Udsigten
Viemose Skov

Vinterprogram 2007-2008

6. dec. kl. 18.30:
Julepakkefest hos Allan, se email sendt til medlemmerne

3. jan. 08 kl. 19.00:
Ove Juhl fortæller om ældre lystfartøjer og deres forening, DFÆL.

7. feb. 08 kl. 19.00:
Stephen fortæller om og viser lysbilleder fra sit ophold i South Carolina.

6. mar. 08 kl. 19.00:
Kalvehavefisker Otto Permin fortæller om og viser en video fra Sri Lanka efter tsunamien. Hvad sikkert ikke mange ved, så blev der organiseret en massiv støtte til fiskerne på Sri Lanka fra fiskerne her, så de kunne komme i gang med deres eget fiskeri. Det skal nok blive spændende.

3. apr. 08 kl. 19.00:
Flemming Alrune beretter om sin tid som løjtnant på Grønland. I dag er han pensioneret og passioneret naturvejleder og er bestemt ikke kedelig, og så har han et godt øje til "Katunka".

8. maj 08 kl. ???:
Leif Christiansen ved en masse om Petersværft og den hedengangne flådebase der lå her, officersboliger og meget andet. Det indvier han os i på en excursion til stedet. Det bliver nok noget med madkurv og kaffe og vi plejer jo at hygge os, så det skal nok blive godt. Nærmere om tidspunkter og mødested bliver meddelt senere.

Alt foregår i sejlklubben, Kalvehave Havn, undtagen december og maj. Der vil som sædvanlig være gratis kaffe og sikkert også en kage til. Tidligere år har vi været heldige og fået hjemmebagt. Det kan vi så håbe på i år også. I hvert fald tak til dem, som bidrog hertil. Laugets ølkasse vil være tilstede og kan erhverves formedelst en femmer pr. stk., herunder også vand.
Vi synes, at formanden har strikket et godt vinterprogram sammen, så snyd ikke jer selv, men mød op, og det er selvfølgelig med ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.


Tilbage      Forsiden