Christian Petersen og senere hans søn, Ejvind Petersen, har bygget omkring 550 fartøjer i deres tid. Det må siges at være et betragteligt antal. Hvad angår størrelsen af bådene ved vi, at de største har været 28-30 fod (8-9m). Det var store både dengang og har sandsynligvis været drivkvaser. De mindste både kan vi kun gætte på, men der er ingen tvivl om, at Christian Petersen og senere Ejvind Petersen har bygget, hvad kunderne ville have, det kan meget vel have været små robåde på en 7-9 fod (2-3m). Da Christian Petersen dør, overtager Ejvind Petersen værftet og fører faders arbejde videre. Sent i forløbet, det vil sige omkring midten af 1960erne, vinder glasfiber indpas og så er træjollernes tid forbi.
I 1990 sker der noget, som gør, at værftet overlever til vor tid. Arkitekt Jes Kroman, som kender værftet og bådene fra sin tid som registrator af både og andre historiske maritime forekomster i Storstrøms Amt, får en opgave fra Næstved Museum om at restaurere en 2-smakke jolle. Det gør han i sin fritid sammen med Jan Skakon fra Fakse Ladeplads og Christian Frølund fra Præstø. Jes Kroman, som er arkitekt MAA med speciale i skibsopmåling ved Vikingeskibsmuseet hos Morten Götske, må betegnes som projektansvarlig. Jan Skakon er lærer og som bådebygger, autodidakt eller selvlært. Projektet med 2-smakkejollen skrider planmæssigt frem. Men på et tidspunkt kan de tre ikke afse mere tid til dette projekt. Den 18 fods 2-smakkejolle “Anne” fra Karrebæksminde blev tilbageleveret til Næstved Museum.